Det er overraskende nemt og intuitivt at lære at køre på en segway. Du styrer simpelthen segwayen ved at læne kroppen i den retning du vil køre. For at gøre starten ekstra tryg har vi lavet en lukket offroadbane, hvor også ungerne kan få lov at prøve kræfter med de 2 hjul.
3 omgange på banen koster 50,- og du får 6 runder for 80,- Du kan også 'udvide' en børnefødselsdag, et firma- eller familiearrangement med en tur på offroadbanen. Ring på telefon 97 33 89 00 og hør nærmere.
Strandtur
En herlig naturoplevelse! På standen med segway!
Vi kører hver dag guidede ture til havet af henholdsvis 30 og 60 minutters varighed.
Vores terrængående X2'ere kan køre overalt, og du ser helt nye sider af Søndervig. Priser fra kun 150,-
Vi laver også gerne et 'ud af huset' arrangement med vores segways
Vi læsser gerne vores segways på traileren, og laver arrangementer ‘ud af huset’. Det kan være ‘open by night’, en anderledes rundvisning af udenbys gæster eller noget helt tredje.
Har du en god idé til et arrangement, så kontakt os gerne og få en snak. Som udgangspunkt kan det meste lade sig gøre.